Bliv frivillig

"Min tid hos Exitcirklen har ændret mit liv. Jeg har lært, og jeg har hjulpet mennesker, der havde brug for det. Det er en følelse uden lige."

Frivillig, Exitcirklen København

Som frivillig i exitcirklen introduceres du til psykisk vold, kognitiv teori og metode og kognitive redskaber. Exitcirklen holder løbende seminarer for nye frivillige, og du kan deltage i mange gratis kurser som frivillig.

Exitcirklen- veje ud af psykisk vold er baseret på frivillighedsprincippet og har i øjeblikket over 40 frivillige medarbejdere herunder bl.a. fag-personer, erfaringspersoner som selv har oplevet psykisk vold, partnere, ekstern bestyrelse og ambassadører.

Grundet stor aktivitet og etablering af nye Exitcirkler søger vi frivillige aut. psykologer, psykologistuderende, internationale socialrådgivere/studerende, sygeplejersker, kognitive terapeuter og andre der arbejder eller studerer fag der har med mennesker og sociale forhold at gøre.

Vi søger faste frivillige medarbejdere i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Især psykologer og socialarbejdere. Vi lægger vægt på at du har erfaring med den kognitive metode i teori og praksis.  Det er dog ikke en betingelse.

Stillingsopslag:

Aut. psykolog, psykologistuderende eller socialrådgiver 2 timer ugentligt i Aarhus, Aalborg, Odense og København.

Vi søger desuden erfaringspersoner til selve samtalegrupperne, såvel som foredragsholdere som kan holde oplæg om psykisk vold. Har du været udsat for psykisk vold eller social kontrol? Er du kommet på “den anden side”? Tør du fortælle din historie i selve samtalegrupperne for en lukket cirkel eller på skoler og gymnasier?

Fundraiser

Bogholder

Personlig assistent

Juridiske rådgivere

For henvendelser send venligst en mail til vores afdelinger. Klik her for information.