Mission, vision og værdier

MISSION

Vores mission er at styrke voldsofre til at leve et liv uden psykisk vold og negativ social kontrol.

Dette gør vi ved at udfordre de vedligeholdende voldscirkler, som er med til at fastholde mennesker i et mønster af psykisk vold og negativ social kontrol. Med de rette kognitive redskaber og ved at dele sin livshistorie med andre i samme situation er det muligt at finde en vej ud af de vedligeholdende voldscirkler.

VISION

Vores vision er at gøre Exitcirklen til et landsdækkende tilbud for alle psykisk voldsramte. Via vores forebyggende arbejde med hjælp til selvhjælp i samtalegrupper fjerner vi risikoen for eskalering af den psykiske vold og sparer dermed samfundet for store økonomiske udgifter.

VÆRDIER

Vi arbejder ud fra et holistisk menneskesyn og bygger desuden arbejdet på værdierne:

– Fællesskab – Empowerment – Nedbrydning af hierarkier.

– Fællesskab.

– Et svar på observationer af ensomhed samt tabuproblemer omkring vold.

Psykisk vold er forbundet med tavshed og tabu. Tabuer og tavshed brydes ved åbenhed og ærlighed. I stedet for, at alle kæmper i det skjulte alene, er det muligt i fællesskab at hjælpe hinanden.
Historiefortælling; at fortælle sin historie åbent i et fællesskab, som en del af en helbredelses- og styrkelsesproces, er et særkende for Exitcirklen og et anerkendt fænomen mange steder i verden.

Empowerment

Et svar på at mobilisere ressourcer hos brugerne selv.

I en fælles samtalegruppe er den enkelte ikke kun et offer eller en klient, men også et menneske, som giver ud af sine oplevelser og erfaringer og derved er et reb og håb for andre, der står i en lignende situation.

Nedbrydning af hierarkier

Et svar på, hvordan deltagerne kan handle, understøttes i og understøtte hinanden i at handle ift. psykisk vold.
I samtalegrupperne er udgangspunktet, at alle kan bidrage med noget til fællesskabet, hvilket skaber en solid forudsætning for at kunne bryde med de ofte fasttømrede hjælper/offer hierarkier.