Ledige stillinger

Se vores ledige stillinger nedenfor.

Ledige stillinger

Lige nu har vi følgende stillinger ledige. 

Frivillige ildsjæle til Kvinde Kend Din Ret

Vil du være med til at styrke kvinders rettigheder og støtte kvinder på vej ud af psykisk vold, tvingende kontrol og fastholdelse i religiøse ægteskaber?

Vi søger tre frivillige ildsjæle til indsatsen Kvinde Kend Din Ret. Formålet med indsatsen er at forebygge og modvirke æresrelateret vold og undertrykkelse af kvinders rettigheder forbundet med indgåelse og opløsning af religiøse ægteskaber.

Derudover, bidrager indsatsen til at styrke kvinder i at kende deres civile rettigheder. Indsatsen informerer også om handle- og støttemuligheder til voldsudsatte kvinder, der oplever at blive fastholdt i et religiøst ægteskab imod deres vilje.

Indsatsen arbejder rettighedsbaseret og med udgangspunkt i den enkelte kvindes egen frihed, handlekraft og ret til at bestemme over eget liv. Arbejdet omfatter blandt andet voldsfaglig støtte, juridisk rådgivning, rettighedskampagner, hjælp gennem processen omkring en islamisk skilsmisse samt oplysning om kvinders rettigheder.

Som frivillig bliver du en del af et meningsfuldt arbejde. Du kommer tæt på en indsats som er den eneste af sin art i Danmark, hvor faglighed,omsorg og respekt for kvindernes egne valg går hånd i hånd.

Afhængigt af din baggrund, dine kompetencer og den oplæring, du får hos os, kan dine opgaver blandt andet være at:

• støtte op om kontakten med kvinder, der henvender sig til Kvinde Kend Din Ret

• bistå med praktiske og koordinerende opgaver i forbindelse med kvindernes forløb

• hjælpe med opfølgning, dokumentation og administrative opgaver

• bidrage til informations- og oplysningsarbejde om kvinders rettigheder

• støtte udviklingen af materialer, kampagner og aktiviteter

• indgå i det øvrige arbejde omkring indsatsen sammen med ansatte og andre frivillige.

• Juridisk og eller socialrådgivning

Arbejdet berører komplekse problemstillinger som psykisk vold, tvingende kontrol, æresmotiveret kontrol, post-separationsvold og religiøs kontrol og vold.

Hvem er du? Vi forestiller os, at du er et menneske, som møder andre med respekt, ro og nysgerrighed, og som kan arbejde med komplekse problemstillinger. Du har viden om psykisk vold, kvinders rettigheder og tvingende kontrol. Vi ser gerne at du har en mellem eller længerevarende uddannelse inden for socialt arbejde, psykologi, jura, pædagogik, sundhed, antropologi, religionsvidenskab, socialrådgivning eller et beslægtet område.

Vi søger en som:

• er god til at lytte og møde mennesker uden at vurdere eller dømme

• kan arbejde ansvarligt, selvstændigt og ambitiøst

• er stabil og kan indgå i et forpligtende frivilligt fællesskab

• har en psykologisk fleksibilitet og kan lide udfordringer

• Arbejder systematisk og struktureret

• Kan tænke ud af boksen og bidrage med nye tiltag

Du behøver ikke kunne alt på forhånd. Det vigtigste er, at du har den rette motivation, er ansvarlig og har lyst til at lære.

Hos os får du:

Som frivillig i Kvinde Kend Din Ret bliver du en del af Exitcirklens team, der søger at skabe veje ud af psykisk vold og tvingende kontrol.

Du får:

• introduktion og oplæring i indsatsens arbejdsområde

• faglig sparring og støtte

• Gratis adgang til Exitcirklens anerkendte Psykisk Vold Uddannelse (50 timer) til en værdi af 20.000 kr.

• erfaring med et specialiseret område inden for psykisk vold, religiøs tvingende kontrol

• mulighed for at omsætte din faglighed til konkret støtte for kvinder

• et engageret fællesskab med mennesker, der arbejder for retten til et liv uden vold og kontrol.

• muligheden for at være med til at skrive historie og præge en indsats med stort internationalt potentiale.


Indsatsen Kvinde Kend Din Ret er eksternt evalueret med signifikant effekt og har internationalt potentiale.

Praktisk om stillingen

Antal frivillige: 3

Sted: København, indre by

Tidsforbrug: 4 – 6 timer om ugen

Opstart: Hurtigst muligt

Vil du være med?

Send en kort motiveret ansøgning samt CV, hvor du fortæller lidt om dig selv, din faglige

baggrund og hvorfor du gerne vil være frivillig i Kvinde Kend Din Ret.

Send den til Line på kontakt@exitcirklen.dk senest 20. september 2026

Ledige frivillige jobs

Lige nu har vi følgende frivillige stillinger ledige. Klik på stillingen for at læse mere.

Frivillig facilitator for terapigrupper (København)

Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold søger psykologer, psykologistuderende på overbygningen og psykoterapeuter til at facilitere nye terapigrupper for psykisk voldsudsatte i København.

Exitcirklen hjælper kvinder og mænd med at bryde med psykisk vold og andre voldsformer. Vi er aktive over hele Danmark og tilbyder gruppeterapi, foruden at vi også hjælper med juridisk bistand, advokatbistand, økonomisk bistand og hjælp fra socialrådgivere.

Vi søger lige nu frivillige til at facilitere vores nye terapigrupper for psykisk voldsramte i København ved fysisk fremmøde. Terapigruppen mødes én gang om ugen i 2,5 time i 13 uger. Grupperne faciliteres af to fagprofessionelle og en erfaringsperson.

Hvad kræver det af dig:

  • For at kunne facilitere terapigrupperne, skal du være uddannet psykolog, kandidatstuderende i psykologi eller uddannet psykoterapeut
  • Du skal kunne forpligte dig til at være frivillig hos os i minimum et år
  • Du skal have mulighed for at afholde terapigrupper hver uge. Terapigruppen mødes i 2,5 time, og du skal kunne mødes med de andre frivillige en halv time inden, gruppen begynder, og blive cirka en time efter til evaluering/intern supervision (fire timer i alt)
  • Du skal dertil kunne deltage i faglig udviklings supervision 1-2 gange pr. forløb
  • Du er som person varm, rummelig, anerkendende og nærværende
  • Du har kendskab til én eller flere terapeutiske metoder
  • Det er en stor fordel at du har erfaring med psykisk vold, men det er ikke et must

Til gengæld får du:

  • Exitcirklens Psykisk Vold Uddannelse til en værdi af kr. 20.000,- med afsluttende diplom
  • Gratis Supervision 1-2 gange pr. forløb
  • Sociale arrangementer, som du kan deltage i
  • Et varmt og rummeligt fællesskab både i frivilliggruppen og i terapigruppen
  • Mulighed for at hjælpe personer, som har været/er udsat for psykisk vold
  • Anbefaling efter at du har været frivillig i Exitcirklen i minimum et år

Er dette noget for dig, så send os en ansøgning, CV og uddannelsesbevis på kobenhavn@exitcirklen.dk

Vi afholder samtaler løbende, så vi glæder os til at høre fra dig.

Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger hvis du ønsker at blive frivillig eller søge job hos os. Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på kontakt@exitcirklen.dk.